torsdag den 29. december 2011

Tilmelding og regler for bogudfordringen

Så er bogklubben igen klar med en bogudfordring for 2012, og vi vil gerne invitere jer til at være med.

2012-udfordringen bliver mere fri end 2011-udfordringen var, da vi har valgt at have 12 forskellige emner, men ingen begrænsninger på hvornår emnerne skal læses.
Det er altså frit om man vælger at læse en bog om måneden, eller læser fire bøger i en måned, og ingen de efterfølgende måneder. Igen er ideen med udfordringen at få udvidet vores læsehorisont og få læst
nogen andre bøger end vi plejer. Forhåbentlig bliver du også udfordret!

På denne blog er der et indlæg for hvert emne, når du har fuldført udfordringen kan du melde tilbage med en kommentar til indlægget at du har læst, og hvad du har læst.

Udfordringen har ikke til formål, at vi skal læse mange bøger inden for hvert emne. Man har gennemført udfordringen, når man har læst én bog indenfor det givne emne. En bog kan desværre ikke tælle inden for flere emner.

Har du lyst til at være med i Bogklubbens bogudfordring 2012 så skriv dig ind i den lille boks herunder med navn og URL (har du ikke en blog eller lignende, kan du bare skrive http:// ) Benytter du et fornavn vil vi for nemheds skyld meget gerne have en forbogstav på efternavnet med.

Derudover vil vi gerne gøre opmærksom på vores billedlink, som måske kan få plads i jeres sidebar?



Linket kan hentes lige her

Emne: Hovedstæder

I emnet hovedstæder skal vi læse en bog som handler om en hovedstad, foregår i en hovedstad eller på en eller anden måde behandler en hovedstad.

Når du har læst en bog til emnet Hovedstæder, skal du skrive en kommentar til dette indlæg med hvad du har læst.

Emne: Politik

I emnet politik kan I læse en generel bog om politik, en politiske biografi , en roman om en politisk situation eller en bog som på en eller anden måde omhandler politik.

Når du har læst en bog til emnet Politik, skal du skrive en kommentar til dette indlæg med hvad du har læst.

Emne: Sport

Emnet sport dækker over sportsbegivenheder, sportspersonligheder eller bøger hvor sport på en eller anden måde indgår i handlingen.

Når du har læst en bog til emnet Sport, skal du skrive en kommentar til dette indlæg med hvad du har læst.

Emne: Farver

Emnet farver dækker både bøger hvor ordet farve (eller farver) indgår i titlen, og bøger hvor farver indgår i handlingen.

Når du har læst en bog til emnet Farver, skal du skrive en kommentar til dette indlæg med hvad du har læst.

Emne: Natur

Med emnet natur forståes alt det der kan komme ind under ordet natur fx. hav, miljø, himlen, skoven osv.. Altså skal naturen på en eller anden måde indgå i handlingen eller titlen på bogen.

Når du har læst en bog til emnet Natur, skal du skrive en kommentar til dette indlæg med hvad du har læst.

Emne: Tro

Emnet tro dækker over at tro. Det kan både være religiøst, helligt eller bare på en eller anden måde have betydning for handlingen i bogen. Det skal bestemt ikke forståes som om der skal læses en religiøs bog.

Når du har læst en bog til emnet Tro, skal du skrive en kommentar til dette indlæg med hvad du har læst.

Emne: Livsfaser

Livsfaser dækker over de faser som vi som menneske gennemgår i vores liv. Altså barndom, alderdom, forældrerollen, singlekvinden, teenage tiden. Her skal altså læses en bog som handler om det at være menneske i en given tid af ens liv.

Når du har læst en bog til emnet Livsfaser, skal du skrive en kommentar til dette indlæg med hvad du har læst.

Emne: 2012

Emnet 2012 kan både dækker over bøger som er udgivet i 2012, handler om 2012, begivenheder i 2012 eller på en måde har en relation til 2012.

Når du har læst en bog til emnet 2012, skal du skrive en kommentar til dette indlæg med hvad du har læst.

Emne: Ude og Hjemme

Ude og Hjemme dækker bla. over udvandring, indvandring, udlængsel, rejser, livet hjemme.

Når du har læst en bog til emnet Ude og Hjemme, skal du skrive en kommentar til dette indlæg med hvad du har læst.

Emne: Mode

Emnet mode handler ikke udelukkende om tidends tendenser, det kan også være en bog eller historie som engang var på mode. Derudover kan det selvfølgelig også være en biografi om designer eller en bog som generelt handler om tøj og tiderne.

Når du har læst en bog til emnet Mode, skal du skrive en kommentar til dette indlæg med hvad du har læst.

Emnet: Kultur

Emnet kultur kan dække over alt muligt indenfor kulturen altså Både kunst, historie, teater, musik osv.

Når du har læst en bog til emnet Mode, skal du skrive en kommentar til dette indlæg med hvad du har læst.

Emne: Tid

Emnet tid kan både dække historiske tider, men også tiden som tema.

Når du har læst en bog til emnet Tid, skal du skrive en kommentar til dette indlæg med hvad du har læst.